Stress koster danske virksomheder milliarder – men kan forebygges med én simpel ændring.

Man kan måle stress i tallene. I fraværsstatistikker, produktivitetstab, udgifter til vikarer og rekruttering. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen skyldes mere end hver femte sygemelding i Danmark psykisk overbelastning – primært relateret til arbejdet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at stress alene koster samfundet op mod 14 milliarder kroner om året. Og en stor del af denne byrde bæres af virksomhederne selv.

Men stress kan også måles i det, der ikke bliver sagt. I de mails, der skrives sent om aftenen. I de skuldre, der spændes op foran computeren. I den stigende tøven hos dygtige medarbejdere, der ikke længere tager ordet i møder. Og i det fravær, som starter usynligt, længe før det registreres i systemerne.

Ofte bliver stress opfattet som noget individuelt – et personligt svigt, en overreaktion, en dårlig tilpasning. Men stress er sjældent en fejl ved individet. Det er langt oftere et udtryk for, at systemet omkring ikke fungerer. At opgaver, forventninger og muligheder ikke længere hænger sammen. Og her har arbejdspladsen – og særligt HR – en afgørende rolle.

Forebyggelse behøver ikke at være kompleks. I mange tilfælde handler det ikke om flere tiltag, men om én enkel ændring: at skabe en tydeligere forventningsafstemning.

Det lyder enkelt. Men i praksis er det ofte det, der halter. Mange medarbejdere arbejder i krydspres mellem forskellige afdelinger, skiftende mål og utydelige ledelsessignaler. De forsøger at gøre det rigtige, men ved ikke, hvad det er. Og usikkerhed – ikke travlhed – er en af de mest belastende faktorer, når det kommer til stress.

Når HR og ledelse investerer tid i at gøre forventninger klare og prioriteringer synlige, reduceres denne usikkerhed betragteligt. Ikke fordi arbejdsmængden nødvendigvis falder, men fordi medarbejderen får et mere realistisk billede af, hvad der forventes – og hvad der kan vente. Det skaber ro. Og ro er den første forudsætning for, at mennesker kan præstere uden at nedslides.

I stedet for at lancere store stressforebyggelsesinitiativer, kunne man spørge: Hvem i organisationen ved præcist, hvad der forventes af dem i denne uge? Hvem føler, at de må sige til og fra? Hvem har en leder, der afstemmer tempo og mål løbende? Det er enkle spørgsmål – men de giver adgang til et komplekst billede.

Stressforebyggelse er ikke noget, man ruller ud én gang om året. Det er noget, der skal bygges ind i måden, man arbejder sammen på. I måden man leder på. I måden man taler om pauser, prioriteringer og usikkerhed. Den økonomiske gevinst er tydelig. Virksomheder med lavt stressniveau har ikke kun færre sygedage – de har også højere produktivitet, lavere personaleomsætning og bedre samarbejde. Men den menneskelige gevinst er mindst lige så vigtig: medarbejdere, der ikke bare bliver, men som trives, vokser og bidrager.